Hvor meget skal man spare op om måneden?

»Spar 20 % op af din indkomst« er det mest gentagne tal i hele privatøkonomien, og for rigtig mange er det også det mest nedslående. Hvis 20 % er uden for rækkevidde lige nu, læses rådet som en dom i stedet for et mål.

Så her er den ærlige version: Pejlemærker er til at orientere sig efter — ikke til at give sig selv karakter. Herunder får du realistiske intervaller efter livsfase, hvad du gør, når standardtallet er umuligt, og det ene tal, der forudsiger dine fremskridt bedre end nogen procent.

Realistiske opsparingsprocenter efter livsfase

Det er intervaller, ikke regler. En 25-årig, der sparer 8 % op, mens kreditkortet bliver betalt ud, klarer det bedre end en 40-årig med 20 % i opsparing, ingen buffer og et kreditkort i bund. Din situation bestemmer tallet — tabellen fortæller dig bare nogenlunde, hvor du står.

Derfor betyder procenten mindre, end du tror

Procentregler går ud fra, at det svære er at vælge tallet. Det er det ikke. Det svære er, at pengene skal forlade hverdagskontoen, før du når at bruge dem — hver eneste måned, år efter år.

Derfor slår en lille automatisk overførsel en stor manuel hensigt. Det, der gentager sig, vokser; ambitioner, der bliver aflyst, giver ingenting. Står valget mellem 20 %, du opgiver, og 8 %, du holder fast i, så tag de 8 % — og skru op, når det ikke længere gør ondt.

Find dit eget tal på fem minutter

1. Tag din månedlige nettoindkomst — det, der rent faktisk lander på kontoen.
2. Træk dine faste udgifter fra: husleje, forsikringer, transport, abonnementer, minimumsafdrag på gæld.
3. Træk et realistisk beløb fra til hverdagsforbrug. Brug sidste måneds faktiske tal, ikke et optimistisk et.
4. Det, der er tilbage, er dit loft — det absolut højeste, du ville kunne spare op. Tag 60–70 % af det, ikke det hele.
5. Opret beløbet som en fast overførsel dagen efter løn, og lad det så være i tre måneder.

Hvad gør du, når de 20 % er umulige?

For mange husstande passer standardrådet simpelthen ikke til regnestykket, og at lade som ingenting får bare folk til at give op. Når procenten er uden for rækkevidde, så gå efter de håndtag, der faktisk flytter den.

• De faste udgifter, én gang for alle. Genforhandl forsikringerne, skift udbyder, opsig det, der fornyer sig ubemærket. Én aftens arbejde hæver din opsparingsprocent permanent — og bagefter kræver det ingen viljestyrke.
• Den største fleksible post, som regel maden. At skære den 10–15 % frigiver flere penge, end de fleste finder noget andet sted, og det kræver ikke, at du tjener mere.
• Spar lønforhøjelsen op, ikke lønnen. Når indkomsten stiger, så flyt halvdelen af stigningen direkte over i opsparingen, før du vænner dig til den. Det er den absolut nemmeste måde at hæve sin procent på uden at føle sig fattigere.
• Start ved 1 %, hvis det er dét, der skal til. Pointen med den første lille overførsel er ikke pengene — det er beviset for, at systemet virker og overlever mødet med en helt almindelig måned.

Det tal, der slår enhver procent

Her er tallet, der reelt forudsiger, om du kommer til at spare op: hvor meget du har tilbage at bruge i dag. Ikke saldoen, som stadig indeholder huslejen og fredagens abonnement — men det beløb, der er frit, når de faste udgifter og opsparingen er trukket fra.

En opsparingsprocent er en beslutning, du træffer én gang om måneden; dagstallet er det, du handler på fyrre gange om måneden. Når det er synligt, bliver det helt almindeligt — og ikke heltemodigt — at holde sig inden for det, og overførslen, du satte op på lønningsdagen, overlever helt af sig selv. Og det er hele kunsten.

Hvor pengene skal hen først

1. En lille startbuffer på 3.500–7.000 kr., så en død vaskemaskine ikke bliver til kreditkortgæld.
2. Al gæld med en rente over cirka 8–10 % — det afkast finder du næppe andre steder.
3. En fuld nødopsparing på tre til seks måneders nødvendige udgifter.
4. Navngivne mål med datoer: rejsen, udbetalingen, den nye computer.
5. Investering på lang sigt, når de fire trin ovenfor kører stabilt.

Ofte stillede spørgsmål